| Skovsø og mose |
|
Skovsø og mose giver et vrimlende rigt dyreliv med ænder, blishøns, gæs, fiskefejre, ræve og mangeartede fugle. Bro (teak) og sti til låge til mosens stier. Ellemosen er 40.000 m2 med 1.5 km stisystem. Ellemosen er isoleret af store private haver. Hævede stier gennemskærer den fugtige og meget frodige mose. Stien er flydende hvor den løber diagonalt gennem mosen og består her af flis sammenholdt af faskiner. Området er meget velegnet til spadsere- eller løbeturer. Bevoksningen er stærkt varieret og har et næsten urskovsagtigt udseende. Rødelbevoksning er specielt interessant, idet den danner grundlag for et særligt plantesamfund af saprofytter, hvis eksistens er betinget af ellerøddernes kvælstofproducerende bakterieknolde. Ellemosen hed oprindeligt Ored Sø og tilhørte kronen. I 1619 tilskødede Christian IV søen til råd og borgmestre i staden København. Agent Chr. W Duntzfelt, som i 1804 erhvervede "Ordruphøj", købte samme år Ordrup Sø af staden København. Søen fulgte herefter skiftende ejere af "Ordruphøj" og ejedes i mange år af familien Berling, som afhændede den til Landmandsbanken, hvorfra kommunen i 1935 overtog selve søen "Ellemosen". Ellemosen er fredet og beskyttet af Naturbeskyttelsesloven.
|
